Udvikling & Konstruktion

Vi sikrer funktionalitet og producerbarhed

Facts...
Toleranceanalyse er en vigtig teknik disciplin, der tager højde for tilstedeværelse af variation (tolerance) fra del til del. Toleranceanalyser fortæller os, hvad der sker med produktet, hvis tolerancerne for hver del modarbejder hinanden. Baseres herpå kan det forventede produktions-yield beregnes for et produkt eller en bestemt detalje.
Cre8tek tilbyder detaljeret udvikling og konstruktion af mekaniske emner og apparater, herunder udførsel af de nødvendige analyser og simuleringer til sikring af producerbarhed og imødekommelse af funktionskrav. Vi anvender de nyeste værktøjer og beregningsmodeller inden for 3D-modellering, tolerance analyse, strukturelle simuleringer (FEM) og fyldningsanalyser.

Hvor kunden måtte ønske det, varetager vi også udvikling af elektronik og software i samarbejde med externe leverandører, som koordineres af vores elektronikingeniører og projektledere.  Cre8tek's ingeniørteam har en grundig erfaring inden for tværfaglig koordinering i globale udviklingsteams.

For at sikre det bedste kompromis mellem funktionalitet og kvalitet samt producerbarhed, sørger vi for at vores ingeniører meget tidligt i projektforløbet går i tæt dialog med værktøjsmagere og producenter omkring designdetaljer. Ved at være til stede lokalt, tæt på vores leverandører opnår vi således en hurtig og smidig designproces.

pdfDownload Faktablad